Casper Elgaard

20. January 2012

Danish Thundersport Championship bliver en realitet i 2012, hvor der skal køres seks mesterskabstællende afdelinger på de danske racerbaner. Bilerne er amerikanske byggede rørrammechassiser med en stor V8-motor.

Stålgrossistvirksomheden Inox A/S har altid været med, hvor der er fart og spænding, først som sponsor for Bobteam Danmark og de seneste år som hovedsponsor for det danske speedwaytalent Morten Risager. Derfor var det naturligt at se på mulighederne som sponsor i denne nye spændende motorsportsklasse.

"Hvor motorsport har en naturlig tiltrækningskraft hos vore kunder, er det dog af lige så stor vigtighed, at køreren som vi støtter, repræsenterer de værdier og holdninger vi har i vores virksomhed. Derfor var det en stor glæde, at vi ved årsskiftet kunne lave en aftale med Casper Elgaard og hans team. Her har vi en person, der med sin professionelle indstilling og målrettethed passer perfekt til de værdier og holdninger, vi har i Inox A/S," siger adm. direktør Henry Hansen.

Om samarbejdet siger Casper Elgaard: "DTC i det nye format bliver utroligt spændende, og jeg er rigtig glad for at Inox A/S har valgt at blive en del af Elgaard Motorsport. Som et nyt team er det vigtigt at få nogle stærke samarbejdspartnere og det får vi i Inox A/S."

Første afdeling af DTC køres på FDM Jyllandsringen søndag d. 29. april. 

January

20/01/2012 Casper Elgaard