
Ansvarlighed går hånd i hånd med frihed
For ekstern sælger Jan Frederiksen betyder ANSVARLIGHED frihed til selv at kunne planlægge sin dag. Men det betyder også høj arbejdsmoral og det at kunne arbejde for fællesskabet.
Man skal leve op til ansvaret
Frihed og ansvarlighed går hånd i hånd i jobbet som ekstern sælger. For Jan Frederiksen er det vigtig at vise, at han lever op til ansvaret i sit job som ekstern sælger.
"Det er vigtigt for mig at leve op til den tillid, virksomheden viser mig. En sælgers job er ikke et 8-16 job. Man skal være flittig og leve op til ansvaret. Hvis du ikke gør det, vil dine resultater hurtigt afsløre, at du har en dårlig arbejdsmoral," siger Jan
Arbejdsliv og privatliv hænger sammen
Jan lægger stor vægt på den frihed, han har som ekstern sælger: " Det betyder meget for mig, at jeg har en høj grad af frihed. Så kan jeg få det hele til at hænge bedre sammen - også privat."
"For mig betyder det meget at arbejde i en virksomhed, hvor ansvaret lægges ud til den enkelte medarbejder. Jeg kunne ikke trives i et job, hvor jeg ikke selv kunne bestemme over planlægningen af min arbejdsdag og arbejdsopgaver."
Fælles ansvar
"Vi har også et ansvar for INOX som helhed. Det er fx vigtigt for mig, at det ikke er mine kunder, men INOX kunder. Hvis en anden sælger har en bedre kemi med kunden, har jeg ikke noget imod at lade en anden sælger overtage kontakten med kunden. Vi har jo et fælles ansvar for at gøre det, der tjener INOX bedst," slutter Jan.