Henry Hansen fortæller om etablering af INOX SERVICECENTER

INOX SERVICECENTER er en realitet

Administrerende direktør Henry Hansen fortæller om etableringen af INOX SERVICECENTER.

Den 1. August 2008 gennemførte vi en organisationsændring, der har betydet, at savecenteret, skærecenteret og slibecenteret nu hører under et og samme navn: INOX SERVICECENTER.

Virksomheden INOX består i dag således af to enheder under samme tag, nemlig INOX lager og INOX SERVICECENTER.

Produkterne er stadig råvarer

Vi har det klare mål at gå så langt som muligt i forædlingen af de produkter, vi tilbyder, dog således, at det der forlader virksomheden stadig for kunden er en råvare. Vi har ikke intentionen om at kunne sammenligne os med en maskinfabrik, det ville være at gå for langt og komplicere forholdet til vores kunder.

Partnerskab

Servicecenteret er resultatet af en 5 årig målrettet og strategisk investeringsplan i "downstream aktiviteter" der skal være med til at styrke vores service.

Den første store investering var købet af plasma- og vandstråle skæreaktiviteterne af Rutek i Randers. Med dette opkøb er vi i stand til at tilbyde vores kunder skæring af tykke plader, og dermed forbedre muligheden for at indgå mere specifikke partnerskaber.

INOX SLIBECENTER

Indtil 2006 fik vi såvel langgods som plader slebet hos underleverandører.
Slibning af produkterne lå i vor service strategi, så det var naturligt at indgå forhandlinger med vores underleverandører om overtagelse af disse aktiviteter.
Resultatet blev en overtagelse af Thomsens metalsliberi, det tidligere ETO, og langgodsslibeaktiviteterne fra Metalsliberiet Kvali.
Aktiviteterne blev flyttet til Ry og integreret i virksomheden. Da vi samtidig investerede i et komplet pladeslibeanlæg, var etablering af INOX SLIBECENTER en realitet.

Stor savekapacitet

Savning er ikke en ny aktivitet hos INOX. Men efter såvel modernisering som indkøb af ny sav, råder vi idag over 4 fuldautomatiske save, i INOX SAVECENTER, hvor vi tilbyder vores kunder savning helt op til 530 mm i diameter.

Med vores italienske moderselskab Valbruna i ryggen har vi et meget stærkt produktprogram indenfor alle kvaliteter af stangstål og med vores eget servicecenter integreret i INOX har vi  alle muligheder for at yde den bedste service og videreudvikle partnerskaber med vores kunder.

INOX SERVICECENTER

Med udgangen af 2007 havde vi alle investeringer på plads. Bygninger og infrastruktur er ændret og optimeret. Hermed er det næste skridt en konsolidering i markedet og etableringen af en organisation som både teknisk, planlægnings- og salgsmæssigt kan yde vores kunder en optimal service og betjening.

INOX SERVICECENTER er nu en realitet, og den nye organisatoriske del ledes af Klaus Witved, der med et team af specialister er klar til at møde kundens anfordringer. Alle centerets områder vil nu blive tydeligere markedsført, og give vores kunder en indsigt i de øgede muligheder, de har i et partnerskab med INOX.

Læs flere fortællinger om INOX